T, V, L og Asger Larsen
Den Konservative vælgerforening i Dragør er blevet informeret om af Asger Larsen har indgået konstitueringsaftale med T, V og L søndag den 24 november 2013.
Bestyrelsen har på ingen måde været involveret eller informeret om denne konstituering. Asger Larsen har ikke forhandlingsmandat til at indgå aftaler på vegne af C. Vores aftale med A og O baserede sig på aftale med et politisk grundlag, der ville give Dragør en god og sund udvikling de næste 4 år. Det var en enig bestyrelse og byrådsgruppe der besluttet sig på valgnatten til at indgå aftalen mellem A, O og C. En enighed der også omfattet Asger Larsen.
Vi har intet kendskab til hvilket politisk grundlag T, V, L og Asger Larsen baserer sig på.
Bestyrelsen vil på førstkommende bestyrelsesmøde drøfte Asger Larsen handlinger og beslutte hvad den videre proces skal være.
Kurt Christensen
Formand