Det Rådgivende Skoleudvalg 11. november

Indbydelse til Tema-aften i Det Rådgivende Skoleudvalg:
Børn og unges indflydelse i skole og samfund

En af ambitionerne med folkeskolereformen er øget elevinddragelse, og ifølge en undersøgelse fra Danske Skoleelever peger meget på at elevinddragelse er med til at styrke elevernes faglighed, trivsel og samfundsengagement. Samtidig har Kulturstyrelsen i 2015 valgt at støtte oprettelsen af ungdomsråd, med det formål at de kan være lokale kraftcentre, der engagerer unge og sætter liv i byen.

Så fra mange hold er der fokus på at give børn og unge mulighed for indflydelse, men hvordan gør vi bedst det i Dragør? Hvad optager unge i Dragør – og på hvilke måder vil unge helst inddrages?

Det skal vi blive klogere på sammen!

Arrangementet der er tilrettelagt i samarbejde med Børne-, Familie- og Kulturudvalget byder først på et inspirerende oplæg fra Danske Skoleelever, og arbejdsgruppen for Dragør Ungdomsråd. Herefter afholdes en workshop, hvor vi kan vidensdele på tværs og få gode ideer sammen.

DELTAGERE:

I Dragør Kommune er en vision om at skolen er en del af samfundet og at samfundet er en del af skolen. Derfor er alle der måtte være interesserede i at børn og unges stemme bliver hørt inviteret. Dette gælder særligt børn og unge fra Dragør, men også foreninger, erhvervsliv, organisationer, forældre, lærere, pædagoger etc.

AFTENENS PROGRAM:

16:30 Velkomst v. Udvalgsformand og Kommunalbestyrelsesmedlem Kenneth Gøtterup

16:40 Oplæg v. Danske Skolelever

17:10 Oplæg v. arbejdsgruppen for Dragør Ungdomsråd

17:25 Workshops og debat

18:15 Opsamling

18:30 Pizza

19:00 Tak for i dag