Unge i Dragør, deltag i kampen

Vi har lavet en debatside på FB, ”ung i Dragør”. Deltag i vores debat og fortæl hvad du mangler som ung. Fortæl hvorfor det er fedt at være ung i Dragør, hvorfor det er dårligt, hvad er kommunen dårlig til og hvad kan vi gøre bedre.

Om 4 måneder skal den nye kommunalbestyrelse vælges. Det er afgørende for Dragørs fremtid, hvem der kommer til at styre Dragør fremover. Det er afgørende for de unges vilkår, hvem der kommer til at sidde i kommunalbestyrelsen. Det kommer til at have betydning for, om det er fedt at være ung i Dragør. Om der er de tilbud som unge efterspørger, om der er ungdomsboliger nok, og om vi i det hele taget ønsker en kommune hvor unge er velkommen.

Vi har sat fokus på de unge

I denne periode har vi fremsat flere forslag om, at der skal fokus på de unge. Dels har vi foreslået flere kommunalt arrangeret fester for unge, vi har foreslået skate og eventpark til de unge men ikke mindst har vi foreslået, at tiltag vi beslutter i kommunalbestyrelsen til unge, skal udvikles sammen med de unge. Det skal ikke være gamle støvede mænd og damer i kommunalbestyrelsen der skal sætte denne dagsorden. Desværre er vi blevet stemt ned af de ældre kommunalbestyrelsesmedlemmer

Ung i Dragør

Vi har lavet en debatside på FB, ”ung i Dragør”. Deltag i vores debat og fortæl hvad du mangler som ung. Fortæl hvorfor det er fedt at være ung i Dragør, hvorfor det er dårligt, hvad er kommunen dårlig til og hvad kan vi gøre bedre.  Det er vigtigt at vi får denne debat. Vi må råbe den siddende kommunalbestyrelse op og få dem til at gå i dialog med de unge i Dragør. I er den generation der skal sørge for at Dragør fungerer godt, når den nuværende kommunalbestyrelse har brug for hjælp fx ældreplejen.

Vi stiller op som Dragørs eneste 18 årige kandidater  til Kommunalvalget for Konservative. Det gør vi fordi, vi både har brug for flere unge i kommunalbestyrelsen og fordi vi ønsker en konservativ borgmester der vil inddrage unge i udvikling af kommunen. Skriv til os på Ung i Dragør. Også selv om du ikke er konservativ. Alle indput er velkommen.

Hilsen

Nicola Birk Christensen

Christian Christansen

18 årige kandidater til kommunalvalget for Konservative

Kenneth Gøtterup
Borgmesterkandidat