Status på skoleområdet

Status på skoleområdet

Skoleområdet er løbende til debat. På næsten ethvert Børn, Fritids- og Kulturudvalgsmøde har vi sager, der har en relation til skolen, og på Facebook er der også en livlig debat om Dragørs folkeskoler. Som formand for Børn, Fritids- og Kulturudvalget vil jeg derfor gerne give en status på skoleområdet med faktuelle oplysninger og afslutningsvis Konservatives holdning til folkeskolen.

Økonomi

Fra 2012 til det nye budget 2017 er der tilført folkeskolerne i Dragør knap 13 millioner kr i ekstra midler. Ud over dette har der været anvendt knap 18 millioner kr. i anlægsmidler til tilbygning af ekstra klasseværelser på Dragør skole nord. Årsagen til dette var, at Konservative stillede forslag om at gå tilbage til 8 spor i Dragørs skolevæsen, i mod sætning til de 7,5 spor som Socialdemokraterne, Venstre og DF besluttede i sidste periode. Samtidig har vi afsat 7 millioner til forbedring af udearealer ved skolerne, Oversigten over tilførsler ses i nedenstående tabel.

Bedre pausemønstre	5.200.000
Ledelsesstruktur	2.600.000
Ledelsesudvikling	560.000
Lærerlønninger	1.850.000
Ungdomsskolen indsats i skolen	500.000
Musikskolens indsats i skolen	250.000
Grejbank for ungdomsskolens arbejde i folkeskolen	250.000
Almen kompetenceudvikling	428.000
Tårnby pengene	1.500.000
Akutte inklusionsopgaver	426.000
Tilbygning på Nord	18.000.000
Udearealer	7.000.000

 

Inklusion

Dragør kommune har en høj inklusionsprocent. En af årsagerne er, færre elever har særlige behov, set i forhold til andre kommuner. Det gør ikke at opgaven nødvendigvis er lettere for Dragørs skoler at håndtere, når vi har børn med særlige udfordringer, og det er heller ikke altid let at være en familie, der har et barn med særligt behov i det ”normale” skolesystem.

Fra politisk hold har der været, og er stadig, en klar udmelding: De børn der reelt har brug for et specialskoletilbud skal have det tilbudt, uden at vi på nogen måder skeler til økonomi. Nogle forældre tager imod dette som en god hjælp og andre forældre vil hellere have deres barn forbliver i folkeskolen med støtte. Det er forældrenes frie valg, og det er et vilkår vi alle må håndtere.

En enig kommunalbestyrelse har afsat kr. 2,6 millioner til skolerne, så de kan ansætte ekstra ressourcer til de klasser, der i perioder er særligt udfordret. Det at have særligt behov behøver nemlig ikke at være varig og derfor har vi fra politisk hold prioriteret en fleksibilitet, så skolelederne har de bedste forhold at planlægge efter.

I øvrigt kan det oplyses, at antallet af børn der modtager specialtilbud uden for skolen er stabilt og ligger på ca 20 elever.

Klassekvotienter

Igennem 2017 og op til valget har der været debat om at klassekvotienterne er høje. I dette skoleår er den gennemsnitlige kvotient 23,4 børn. Det dækker over i alt 82 klasser. Af disse har 12 klasser 27-28 elever. 62 klasser har børn mellem 20-26 børn og 12 klasser har under 20 børn.

Klassekvotienten er samlet for høj, hvilket skyldes skolereformen fra sidste periode fra Socialdemokraterne, DF og Venstre, hvor de reducerede i antallet af spor. I denne periode har et Konservativt forslag sikret, at vi er tilbage på 8 spor. Aktuelt arbejder hele kommunalbestyrelsen på at finde løsningen på et 9. spor på klassetrin med behov. Det håber og tror jeg, vi kan finde flertal for at løse. Den optimale klassekvotient vil være maks. 24 børn.

Pauser og kortere skoledag

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at det er skoleledelsen, der i samarbejde med bestyrelsen, har kompetencen til at beslutte kortere skoledag og pausemønstret på skolen. I enkelte få klasser er der indført ordning om kortere skoledag, ligesom der pt. er ansøgninger fra flere klasser.

I starten af valgperioden lå kompetencen til at afgøre dette hos politikerne, men er nu lagt ud på skolerne, så det er fagfolkene med forstand på skolen, der tager beslutningen.

Styrket dialog

I de sidste fire år har udvalget arbejdet intensivt på at styrke dialogen. Nogle gange med succes og andre gange har vi kunne gøre det bedre. I starten af folkeskolereformen nedsatte vi et rådgivende §17,4 udvalg. Det blev budt ind med gode forslag til forbedringer, som kommunalbestyrelsen rent faktisk vedtog. Men det var en ny måde at arbejde på, og alle skulle finde deres ben i dette. Siden hen har vi vedtaget nye politikker på hele børn og ungeområdet i en god dialog med alle bestyrelser på området. Og endeligt har vi givet et håndslag på, at udvikle en helt særlig ”Dragør-model” for indflydelse på skoleområdet, så skolebestyrelser og personale får bedre mulighed for at påvirke den politiske beslutningsproces. Aktuelt er der et godt samarbejde mellem alle aktører om at udvikle denne Dragør model og den forventes endeligt vedtaget i oktober måned.

Konservativ skolepolitik

Den nationale folkeskolereform har ikke groet i vores baghave, ligesom vi var modstandere af Socialdemokraternes lokale skolereform i sidste periode. Men når man sætter sig ved bordet, som en del af den politiske ledelse vedgår man sig også arv og gæld. Derfor er jeg glad for, at vi er nået et godt stykke vej mod en mere harmonisk skoledag i Dragør. Først og fremmest er vi meget tilfredse med, at der fremadrettet bliver tre skoler på tre matrikler. Det bør give ro og styrket samarbejde på tværs af matriklerne. Vi er meget tilfredse med, at selve planlægningen af pausemønstre og længden af skoledagen varetages af de fagfolk der ved noget om undervisning. Vi har fundet nogle brugbare løsninger på den understøttende undervisning og bevægelse i hverdagen, ligesom vi har sikret at ungdomsskolen spiller en væsentlig rolle i Folkeskolen, især i de lidt større klasser.

Alt dette skal videreføres i de kommende år, med en opfordring til at se på længden af skoledagen på hver matrikel. Næste skridt på vejen er to væsentlige opgaver: Det ene er, så snart der er plads i anlægsbudgettet, at få renoveret skoletoiletter, og samtidig lære børnene at passe på disse, og det andet er, at i højere grad at få erhvervslivet involveret i folkeskolen. Både for at skabe et bedre undervisningsrum til eleverne, der kan understøtte lysten til iværksætteri. Og det andet, for at motivere for faglærte uddannelser over for eleverne. Vi forestiller os et langt mere formaliseret samarbejde, hvor virksomheder, iværksættere og lokale håndværksvirksomheder, fx kan være mentor for de større skoleelever i forhold til uddannelsesvalg med videre. Og endelig glæder jeg mig til at stå i spidsen for implementeringen af ”Dragør-modellen” for tidlig involvering af skolebestyrelser og personale.

Venlig hilsen

Kenneth Gøtterup
Formand for Børne, Fritids- og Kulturudvalget.

Konservative