Skoleprojekt uden borgerinddragelse

Så besluttede et flertal af KB at sammenlægge skolerne to og to uden at vide, om de nogen sinde vil blive bygget sammen eller ej. Og uden at spørge interessenterne, om det er smart at drive en skole, der ligger på to adresser.

Høring af parterne?

Konservative kæmpede længe for at få sat en høring i gang, så parterne får lejlighed til at kommentere den nye model med ’en skole på to adresser’. Men flertalsgruppen fastholdt, at dette er overflødigt, da fusionen af de fire skoler til to allerede har været i høring. Både Borgmesteren og Morten Dreyer glemte i deres indlæg på KB mødet at fortælle, at beslutningen om en fusion af skolerne også indebærer en fysisk sammenlægning. Det var forstemmende at høre, at argumentationen på den måde skulle tage udgangspunkt i en fordrejning af fakta.

Skole i 1 samlet bygningsmasse

I det udsendte høringsmateriale stod der (min fremhævelse):

”Den nye skolestruktur skal bestå af to firesporede skoler, fysisk placeret på områderne ved Nordstrandskolen og St. Magleby Skole”

Her beskrives en model med ’storskoler’ i sammenhængende bygninger – og det er da også præcis det, der i sommer blev besluttet af KB med konservatives stemmer. Men det har flertallet valgt at se stort på.

Skole fordelt på 2 adresser

Det, der nu er vedtaget uden høring, er en skole, hvor lærere, elever og administration mv. er spredt mellem to bygningskomplekser med en indbyrdes afstand, der giver helt andre betingelser end en storskole i en samlet bygningsmasse. Der er efter konservatives mening gode argumenter for en fusion til bygningsmæssigt samlede skoler. Men disse argumenter holder ikke nødvendigvis, når der blot er tale om, at to ledere bliver til en, mens den geografiske placering af klasse- og lærerværelser mv. forbliver den samme.

Hvem kunne gætte det?

For børn, forældre, lærere etc. må det være frustrerende at vide, at det, de har udtalt sig om, ikke er det, de får.
Der foreligger et juridisk notat fra forvaltningen, som påstår, at en ny høring ikke var nødvendig. Som jurist og tidligere underviser i forvaltningsret kan jeg undre mig over, hvordan man kan nå frem til denne konklusion. En høring skal klart beskrive de fakta, som høringsparterne skal forholde sig til. Det siger juraen og det siger almindelig sund fornuft. Hvordan man kan argumentere for, at en skole på to adresser er det samme i praksis som en skole i en samlet bygningsmasse, forstår jeg ikke. Derfor arbejder Konservative lige nu på en klage til Tilsynsrådet over beslutningen om ikke at sende den nye model i høring.

Men uanset om en hard core juridisk fortolkning af lovgivningen måtte føre til, at der ikke er juridisk pligt til at sende den nye model i høring, mener jeg ikke, at det politiske flertal kan være bekendt at lade være. Indlæg i DN og mine samtaler i skolekredse har afsløret (forståeligt) udbredt utilfredshed med at blive holdt uden for, og det synes jeg, flertallet burde være lydhør overfor.

Hvad er det, flertallet vil?

På KB mødet fik vi ikke svar på, hvorfor denne administrative sammenlægning haster så meget, at man ikke kan bede om interessenternes kommentarer og få et sagligt forsvarligt beslutningsgrundlag. Det var også umuligt at få at vide, hvad flertallet vil stille op, hvis det viser sig, at der ikke bliver råd til at bygge til på St. Magleby og Nordstrandskolen, som den oprindelige KB beslutning forudsætter. Laver man så beslutningen om en administrativ sammenlægning om? Eller fortsætter man med 1 leder til 2 skoler uden at have fået belyst, om det overhovedet er en god måde at drive skole på? Begge dele vil være hovedløs skolepolitik med sikre tabere: Dragørs børn og forældre. ”Hvis og hvis og hvis, det kan man jo ikke sidde og tage stilling til” sagde borgmesteren. Jo, det er netop hvad man som ansvarlig politiker bør have gennemtænkt, før man træffer beslutninger med så store konsekvenser.

Det vil Konservative

I Konservative mener vi, at det eneste rigtige vil være at lave en anstændig proces med en ny høring. Parterne skal have mulighed for at udtale sig, og vi politikere har brug for kommentarerne for at kunne finde den bedste løsning. Samtidig bør man få belyst de faglige og pædagogiske fordele og ulemper, så KB har et samlet, ordentligt grundlag at træffe beslutning på.
Når vi så ved, hvordan økonomien tegner sig mht. udbygning, kan der træffes en holdbar, fremadrettet og velgennemtænkt beslutning om Dragørs skolestruktur.