Skal borgerne ikke inddrages?

DN bragte i sidste uge en omtale af S, V og O’s politiske planer om en administrativ sammenlægning af Dragørs skoler to og to med en samlet ledelse af Vierdiget/St. Magleby skole og en ledelse af Dragør/Nordstrandskolen. Denne fusion agtes gennemført uafhængigt af, om skolerne lægges fysisk sammen eller ej.

Høring af parterne?

Hvad artiklen ikke nævnte, var, at denne beslutning (foreløbig på SBKU) er truffet, uden at skolernes interessenter – forældre, elever, lærere, skoleledelser osv. – har haft mulighed for at kommentere sammenlægningen.

Det hævdes i flertalsgruppen, at fusionen af de fire skoler til to allerede har været i høring, og at interessenterne dermed har haft mulighed for at udtale sig. Men hvad er det, interessenterne har forholdt sig til: Jeg citerer fra det udsendte høringsmateriale (min fremhævelse):

Skole i 1 samlet bygningsmasse

1. ”Den nye skolestruktur skal bestå af to firesporede skoler, fysisk placeret på områderne ved Nordstrandskolen og St. Magleby Skole
2. Udbygningen af de to skoler har til formål at skabe et forbedret skolemiljø, der kan honorere bedre og alternative undervisningsformer
3. Udbygningen skal sikre tidssvarende faglokaler, IT og inventar
4. Udbygningen skal sikre en fastholdelse af den faseopdelte skole i indskoling, mellemtrin og udskoling i overensstemmelse med kommunens skolepolitiske mål”

Der kan da ikke være tvivl om, at der her beskrives en model med ’storskoler’ i sammenhængende bygninger, hvor der endda ved udbygning er sikret tidssvarende faglokaler mv. Det er hvad høringsparterne har forholdt sig til: En skole i en samlet bygningsmasse med 1 lærerværelse, 1 lederkontor, korte vandringer mellem faglokaler, klasseværelser og udeområder etc.

Skole fordelt på 2 matrikler 

Men hvad er det man får: En skole, hvor lærere, elever og administration mv. er spredt mellem to bygningskomplekser med en indbyrdes afstand, der giver helt andre forudsætninger for den daglige drift. Kan man i praksis forestille sig 1 fælles lærerværelse, pendling mellem f. eks. Vierdiget og St. Magleby mellem timerne til særundervisning etc? Jeg spørger bare.

Hvem kunne gætte det?

Den nye model er så forskellig fra den, der var beskrevet i høringen, at det er efter min mening er uanstændigt ikke at bede om interessenternes kommentarer til den, før den vedtages. At påstå, at høringsparterne skulle have kunnet gætte sig til, at ’1 skole på 2 matrikler’ kunne komme på tale ud fra beskrivelsen i høringsmaterialet, er efter min mening at stikke borgerne blår i øjnene. Der foreligger et juridisk notat fra forvaltningen, som påstår, at en ny høring ikke er nødvendig. Som jurist og tidligere underviser i forvaltningsret kan jeg undre mig over, hvordan man kan nå frem til denne konklusion.

Men uanset om en hard core juridisk fortolkning af lovgivningen evt. kan føre til, at der ikke er juridisk pligt til at sende den nye model i høring, mener jeg ikke, at et politisk flertal kan være bekendt at lade være. Hvorfor haster denne administrative sammenlægning så meget, at interessenterne ikke kan få lov til at kommentere de nye præmisser, før der træffes beslutning? I Konservative mener vi, at det eneste rigtige vil være at lave en anstændig proces med en ny høring. Parterne skal have mulighed for at udtale sig, og vi politikere har brug for kommentarerne for at kunne finde den bedste løsning.

Så kunne man jo samtidig benytte lejligheden til at søge erfaringer fra andre kommuner, der har lavet tilsvarende administrative skolesammenlægninger, for at få belyst faglige og pædagogiske fordele og ulemper og få et samlet, ordentligt grundlag at træffe beslutning på.