Endnu en regning sendes videre til familierne
Endnu engang er det familiernes pengepung, som skal dække et opstået underskud. Denne gang er det vandregningen.
Der er problemer med vandsektorloven, som har medført en udvikling modsat intentionen. Og mens der politisk er uenighed om løsningen, så kan den gennemsnitlige familie se frem til en årlig prisstigning på vand på 500-900 kr.
Boligejere og familier er i dag hårdt spændt for med stigende skatter. Og i Dragør er borgernes privatøkonomi allerede udsat for Storkøbenhavns suverænt dyreste vandregning. Familier her kan nu se frem til endnu en stigning.
Lad os håbe at der politisk er vilje til at få løst den uheldige situation, så borgerne kan få mere fred omkring privatøkonomien. Hos Konservative er der i hvert fald ingen tvivl om, at borgerne skal reddes.
Helle Bonnesen
Folketingskandidat (C)