Fremtidsværksted for national skolereform

Kenneth Gøtterup, udvalgsformand for børn fritids og kulturudvalget, indledte Fremtidsværksted for national skolereform den 18. januar 2014, med denne tale.

Jeg vil gerne byde Jer alle sammen velkommen til denne inspirationsdag og workshop om fremtidens skole.

Vejen frem til denne dag startede tilbage i 2013 da regeringen besluttede sig for, at der skulle være en ny folkeskole i Danmark. Der har været sagt mangt og meget om denne reform. Der er tilhængere, der er modstandere og naturligt sunde skeptikere. Det har der været på landsplan og det er der i Dragør.

Men uanset om vi er for eller imod folkeskolereformen har vi et fælles ansvar for at sikre, en god implementering. Et fælles ansvar mellem børn, forældre, lærere og pædagoger.

Et fælles ansvar vi har, fordi vi skal skabe en hverdag for børnene i Dragør der giver plads og rum til læring. En hverdag hvor lysten til at gå i skole er i centrum. Skolen skal være det sted man glæder sig til at komme, uanset om man er til det boglige eller de kreative fag. Et fælles ansvar, vi som forældre og som fagprofessionelle skal bære igennem. Men ikke uden at inddrage og lytte til børnene og de unge.

Børn og de unge er kunderne i butikken og i alle brancher er det helt naturligt at lytte til kunden. Det er ikke en øvelse vi altid er lige gode til i det offentlige system, men det skal jo ikke hindre os i, at gøre os umage når vi nu skal i gang med noget nyt, noget spændende og noget der vil forandre skolen.

Det vi skal i gang med, er den største reform i over 100 år. Reformen sætter fokus på styrkelse af lektiehjælpen som gudskelov endte med at blive frivillig. Timetallet hæves for alle klassetrin. Der skal indføres understøttende undervisning i forhold til de fag vi traditionelt kender. Mere motion i hverdagen og en generel regelforenkling.

Det lyder ganske enkelt, men er meget mere kompliceret end man lige tror.

Hvordan ændrer vi en arbejdspladskultur, der har været vant til en bestemt kultur gennem mange år. Hvordan sikrer vi et godt samspil mellem lærere og pædagoger. Hvordan skal vi tilrettelægge den understøttende undervisning, og hvad er understøttende undervisning og hvem skal udføre den.

Når der skal mere motion ind i skolen, hvordan får vi det så passet ind i en hverdag.

Alt sammen udfordringer vi skal løse og det vil kræve en helt ny tilgang til ledelse end folkeskolen er kendt for. Ledelse der ikke længere kun er faglig, men som har fokus på ledelse som selvstændig disciplin og med fokus på, at vi skal sælge et produkt. Et produkt der skal sælges til børnene og forældrene. Et produkt der skal tilpasses, så alle børn får et positivt syn på skolen.

Hvis man i dag syntes det er lidt svært at gå i skole, bliver man så mere motiveret fordi skoledagen bliver længere. Hvis man i dag syntes man bliver for lidt udfordret i skolen, ser man så frem til længere skoledage. Hvis man ikke syntes idrætstimerne er sjove, kan man så lige få øje på, hvorfor man skal dyrke mere motion i hverdagen. Jeg tror det næppe og derfor vil skolereformen udfordre på alle niveauer. Jeg tror godt jeg tør sige at vi står over for et paradigmeskifte.

Men for at vende tilbage til det fælles ansvar, så har vi nu en mulighed for at skabe noget helt nyt. Vi har muligheden for at få gjort op med nogle af de ting vi ikke har været tilfredse med som forældre. Børn og Unge får muligheden for at være med til at sætte en dagsorden, og jeg vil opfodre især elevrådende til, at gå i kødet på politikerne, på skoleledelserne, på lærerne og beskrive hvad I savner og stille krav til fremtiden. Som medarbejdere får i mulighed for at pege på uhensigtsmæssige strukturer der hindrer en endnu bedre undervisning og I får muligheden for at være med til definere kvalitet, men også krav til fremtidens ledelse. Skoleledelserne får en helt unik mulighed for at blive udfordret på det faglige og personlige lederskab.

Når vi har denne mulighed kunne vi måske have et fælles fokus om, at skabe den folkeskole vi kunne have ønsket os at gå i, da vi var børn.

Vi har allerede nogle gode projekterfaringer i Dragør, da vi gennem de sidste to år haft sat fokus på inklusion med fælles faglige perspektiver og uddannelse. Lad os dels bruge nogle af de erfaringer vi har fået om, hvad der har været svært i processen og hvorfor nogle ting let kunne lykkedes. Men lad os også sætte fokus på, at inklusionen ikke må glemmes når vi får travlt med at implementere reformen. Lad dette gode faglige udviklingsprojekt gå hånd i hånd med de tiltag vi skal iværksætte med denne reform.

Ud over at vi skal tale fremtidens skole i dag, er denne dag også en helt ny måde at arbejde med borgerinddragelse på i Dragør. Vi har ikke tradition for at gå i dialog på borgermøder som kommunen holder. Dialogen på borgermøder har ofte haft et omvendt fortegn, for der er det borgermøder som utilfredse borgere har indkaldt til, og ofte med rette. Men ønsket er og målet må være, at vi skal blive bedre til at gå i dialog uden for det traditionelle politiske rum. Så dagen i dag er i høj grad også læring for os politikere og det glæder vi os til.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige tak til de mange medarbejdere og børn, og unge der har været med til at planlægge dagen. Jeg er kommet ind fra sidelinjen som nyvalgt formand, men blev begejstret over det engangement der er lagt i dagen. I har gjort det godt og tak for det. Med disse ord vil jeg ønske jer en god dag.